Efteruddannelse i Japansk Toyohari akupunktur.
Det internationale Toyohari uddannelsesprogram er en efteruddannelse for akupunktører. Der er to niveauer af uddannelsen inden for Toyohari – Grunduddannelsen og Avanceret Kursus.
Toyohari Grunduddannelse forløber over 150 timer fordelt på tyve dage, over otte weekender og 15 timer online. Grunduddannelsen afholdes forskellige steder rundt om i verden, blandt andet i Danmark.
Toyohari Avanceret Kursus finder sted i Amsterdam og strækker sig over to år. Kurset består af fire gange tre-dages weekender, samt et forskningsprojekt.

Hvad er Toyohari
Toyohari er en af de forskellige former for Keiraku Chiryo, japansk meridianterapi.
Det er et teoretisk simpelt, men teknisk sofistikeret akupunktursystem.
Toyohari adskiller sig fra de fleste andre former for akupunktur ved at være en subtil og sensitiv behandlings-metode, der lægger stor vægt på pulsdiagnose og palpationsfærdigheder.
Toyohari Medical Association Japan har udviklet unikke trænings- og undervisningsmetoder, der kan fremskynde tilegnelsen af disse færdigheder, som typisk tager flere års praksis at opnå.
Mange personer, der har studeret Toyohari, har givet udtryk for, at den ligner mere det, de oprindeligt forventede at studere i deres akupunktur grunduddannelse.
Historien
Kodo Fukushima, der var blind og akupunktør, grundlagde Toyohari Medical Association i 1959 som en videreudvikling af meridianterapi der blev praktiseret af blinde akupunktører i 1930’erne og 1940’erne.
I starten var foreningen dedikeret til japansk meridianterapi for blinde studerende og udøvere, men i dag inkluderer den både seende og synshæmmede medlemmer. Mange af de erfarne instruktører, inden for foreningen er blinde og besidder betydelig klinisk erfaring.
I Japan undervises Toyohari som et 20-dages efteruddannelsesforløb over to år. Efter “Kozato Study Method” giver foreningens erfarne ældre medlemmer instruktion gennem både akademiske og især praktiske træningsmetoder.
European Branch of Toyohari Association (EBTA), har udviklet et uddannelsesprogram, der følger det i Tokyo-baserede pensum.
Uddannelsen i Danmark kan benyttes af uddannede RAB registrerede akupunktører.
Inden sin død skrev den tidligere formand for Toyohari Medical Association, Kodo Fukushima, bogen “Meridian Therapy”. Denne bog er påkrævet læsning for Toyohari-efteruddannelse.
Med i uddannelsesprisen er: undervisningsmateriale, sølvnåle, en massiv shigo guld nål og en forgyldt teishin (en af de klassiske 9 nåle fra Nanjing).
Toyohari-systemets Principper
- Diagnose: fokuserer især på pulsdiagnose og berøringsdiagnose.
- Behandling: blid toniseringsteknik (hoho); forskellige dræningsteknikker; (shaho, ko, ken, jin) harmoniseringsteknik (waho); “kontakt” nåleteknikker (sanshin); blid toniserende moxa (chinetsukyu), direkte moxa (okyu), specialiseret behandling af nakke- og lyskeregionerne for at lindre symptomer (naso & muno), specialiseret brug af de ekstraordinære kar (kikei), specialiseret brug af middag-midnat metode (shigo).
- Studerende vil forbedre deres puls, taktile diagnostiske og vurderingsfærdigheder betydeligt.
- Akupunktørerne vil også udvikle en større evne til at sanse qi ved anvendelse af Toyohari nåle-teknikker.
- Deltagere vil derudover lære en række metoder, der er specifikt rettet mod at lindre symptomer.
- Deltagere vil være i stand til at deltage i igangværende studiegrupper ved at blive medlem af Dansk Toyohari Forening (DTF) samt the European Branch of the Toyohari Association (EBTA).
Toyohari Grunduddannelse
For at deltage på den internationale Toyohari grunduddannelse, skal du have gennemført en akupunkturuddannelsen og være RAB registreret akupunktør.
Grunduddannelsens 150 timers undervisning er fordelt på tyve dage, over otte weekender, spredt over ni måneder, samt 15 timer online.
Ved fuldførelse af det internationale Toyohari Grunduddannelsesprogram, vil deltagerne modtage et certifikat underskrevet af The European Branch of Toyohari Association (EBTA) samt foreningens hovedkvarter i Tokyo. De vil derefter kunne blive medlem af Toyohari Association, via en af de eksisterende EBTA-afdelingerne, samt blive registreret Toyohari-udøver.
På nuværende tidspunkt er der otte EBTA-afdelinger: nederlandsk, britisk, tysk, dansk, schweizisk, spansk, portugisisk og israelsk. Det primære formål med afdelingerne, er at fremme og forbedre kliniske færdigheder, ved at tilbyde løbende studiemuligheder, både i EBTA-studiegrupper og studiesessioner med seniorinstruktører i Japan og Europa. The European Branch of Toyohari Association (EBTA) blev etableret, for opbygningen af netop de undervisningsmuligheder.
Uddannelsen er unik ved at ca. 70 % af undervisningen er superviseret træning. Det vil sige at du ikke udelukkende, bliver undervist i teorierne, men også bliver guidet til at opnå den bedste praktiske kunnen.
For hver undervisningsdag, vil der være minimum to instruktører til at supervisere, samt to assistenter.
Det internationale Toyohari grunduddannelsesprogram undervises af to stiftende EBTA-instruktører Stephen Birch, akademisk dekan for EBTA og første modtager af Kodo Fukushima-prisen, samt Junko Ida, præsident for EBTA, tidligere præsident for de første amerikanske afdelinger og modtager af Kozato-prisen.
De stiftende EBTA-instruktører assisteres af kompetente internationale instruktører.
Alle har studeret indgående i Japan, Europa og USA.
Al undervisning samt indbyrdes faglig kommunikation foregår på let forståeligt engelsk, da det er foreningens fælles fagsprog. Der vil ved al undervisning være en tilstede, som kan hjælpe med afklaring af eventuelle forståelsesproblemer.
For at sikre maksimal praktisk træning, vil antallet af deltagere være begrænset til 21. Vi forventer, at pladserne på den internationale Toyohari grunduddannelse hurtigt fyldes, så vi anbefaler at indsende tilmeldingen hurtigst muligt, da ansøgninger vil blive taget efter først-til-mølle-princippet.
Toyohari Avanceret Kursus
Som nævnt ovenfor skal du have gennemført en akupunkturuddannelsen og være RAB registreret akupunktør, for at kunne få Toyohari Grunduddannelsen. Det er en forudsætning at have gennemført Toyohari Grunduddannelse, for at deltage i Toyohari Avanceret Kursus.
Efter at have afsluttet Toyohari Grunduddannelse, og have praktiseret Toyohari i to år, kan man ansøge om at deltage i Toyohari Avanceret Kursus.
Toyohari Avanceret Kursus finder sted i Amsterdam og strækker sig over to år. Kurset består af fire gange tre-dages weekender, samt et forskningsprojekt.
For mere information om Toyohari Avanceret Kursus, kontakt venligst Lars Schuster, præsident for Dansk Toyohari Forening.
“Mit første møde med Toyohari var i foråret 1988, og det var virkelig overraskende at se et system, som var mere som det, jeg havde forestillet mig, at akupunktur burde være, da jeg først begyndte på akupunkturskolen.”
… Stephen Birch, lektor, Toyohari behandler og underviser samt dekan for European Branch of The Toyohari Association
